Programmer

Du kan oprette programmer ved at trække programmeringsblokke (fra programmeringspaletterne nederst på skærmen) til programmeringsområdet.

Når programmeringsblokkene placeres tæt på hinanden, sættes de automatisk sammen.



Når du kører programmet, udføres programmeringsblokkene i den rækkefølge, de vises i på skærmen, fra venstre mod højre.
Redigering af programmeringsblokke
Bloktype: Ikonet angiver bloktypen
Blokhåndtag: Klik her for at vælge eller trække blokken
Portvælger
Tilstandsvælger: Klik her for at åbne rullemenuen Tilstand og vælge tilstanden
Angiv parameterværdier: Vælg eller indtast input
Sekvensstikindgang
Sekvensstikudgang
Der findes en detaljeret hjælpfil til hver programmeringsblok.
Sekvensledning
Når programmeringsblokke ikke er placeret lige ved siden af hinanden, kan du forbinde dem. Træk en sekvensledning fra den første blok til den næste.



Du kan slette en sekvensledning ved at klikke på sekvensstikindgangen på den næste blok.
Kodesegmenter
Ved lange programmer kan det være en god idé at dele programmet op i mindre segmenter af programmeringsblokke med mellemrum mellem segmenterne. Det kan gøre det nemmere at forstå programmet.

Hvis du klikker på sekvensstikudgangen på en programmeringsblok, oprettes der et mellemrum og en sekvensledning.

Du kan fjerne mellemrummet og sekvensledningen ved at klikke på sekvensstikudgangen igen.

Tips og tricks
Opret et separat segment for hver ting, robotten gør, for at gøre det nemmere at følge programmet.
Tilpasning af flowprogrammeringsblokkes størrelse
Størrelsen på Løkke- og Forgrening-blokke kan tilpasses. Du kan gøre dem større, så andre programmeringsblokke passer perfekt i dem. Tilpas størrelsen ved at trække i størrelsestilpasningshåndtagene.



Hvis der er tale om en Forgrening-blok, kan hver betingelse tilpasses hver for sig.

Parallelle sekvenser
Du kan køre mere end ét sæt opgaver samtidig. Du kan for eksempel have én sekvens af programmeringsblokke, der styrer robottens fremadgående bevægelse, og en anden sekvens af programmeringsblokke, der styrer robotarmen øverst på robotten.

Du kan oprette en parallel sekvens. Det gør du ved at trække en ny sekvensledning fra sekvensstikudgangen på den programmeringsblok, der er placeret før den parallelle sekvens:

Tips og tricks
Pas på ressourcekonflikter (vist nedenfor)! Der kan opstå ressourcekonflikter, når du kører opgaver samtidig. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis en sekvens af programmeringsblokke prøver at køre robotten til venstre, mens en anden sekvens samtidig prøver at køre den til højre. Det vil få EV3 klodsen til reagere uforudsigeligt.
Programmer
Hurtige link